Internationale livsnødvendigheder og tregrening

07/1919 - Rudolf Steiner

[802/01]	En indvendig som ofte rejses mod ideen om de tre systemer og funktioner i den sociale organisme er at en stat som gennemfører den må komme til at bringe forstyrrelse ind i sit forhold til andre stater. Hvilken betydning denne indvending har, kan man erkende når man retter opmerksomheden mod de internationale statsforhold nu om dage. Mest påfaldende ved en sådan betragtning er det at næringslivets udvikling i den senere tid har antaget former som ikke mere stemmer overens med de grænser staterne har. De historiske betingelser som ligger til grund for disse statsgrænser har meget lidt at gøre med erhvervslivets interesser for de folk som lever i disse statsområder. Følgen af dette er at staternes politiske ledelse frembringer de internationale forbindelser, mens det ville være mere naturligt vis disse forbindelser umiddelbart blev bragt i stand af personer eller sammenslutninger af personer indenfor erhvervslivet. En industribedrift som har brug for et råstof fra en udenlandsk stat skulle ikke behæve at gøre andet for at skaffe dette råstoff end at sætte sig i forbindelse med de som forvalter råstoffet. Og alt som hører ind under sådanne forhandlinger trængte bare sinne sted indenfor erhvervslivets kredsløb. Man kan se at næringslivet i den senere tid har antaget former som går i retning af sådanne overenskomster, og at statsinteresser som forstyrrende element griper ind i dette næringsliv som danner sin egen enhed og som efterhånden streber efter at blive en enhed over hele jorden. Hvad har de historiske betingelser som ligger til grund for at England har fået herredømmet over Indien at gøre med de erhvervslivets forhold som fører til at en tysk fabrik køber råvarer fra Indien?
[802/02]	Verdenskrigens katastrofe viser at menneskeheden i vor tid ikke tåler at det internationale erhvervsliv som streber efter enhed, forstyrres af politisk-statslige interesser. De konflikter Tyskland er kommet ind i med de vestlige lande har en sådan forstyrrelse som baggrund. Det samme spiller ind når det gælder konflikterne med de østlig lande. Erhvervslivets interesser kræver at der blev bygget en jernbane fra Østrig-Ungarn sydøstover. Østrigs og Balkanlandenes statsinteresser gjorde sig gældende, og spørgsmålet opstod om ikke disse statsinteresser var i strid med erhvervslivets krav. Kapitalen som skal tjene erhvervslivet bringes med det i uheldig sammenhæng med statsinteresserne. Staterne vil at deres kapitalister skal stå til deres tjeneste. Kapitalisterne vil at den magt som er konsentreret i staten skal tjene deres erhvervsinteresser. Derved fanges erhvervslivet ind i de statslig-politiske områder, mens det i sin nuværende udviklingsfase streber udover landegrænserne og egentlig vil omfatte hele jorden.
[802/03]	Dette verdensomspændende ved erhvervslivet viser hen på at i fremtiden må de enkelte områder af verdens erhvervsliv knytte forbindelser som er uafhængige af de sammenhæng som folkene står i til hverandre ud fra andre livsinteresser end erhvervslivet. Staterne vil måtte overlade til erhvervslivets egne repræsentanter eller persongrupper at knytte de forbindelser som erhvervslivet er tjent med.
[802/04]	For at dette ikke skal føre til at åndslivets kulturelle forbindelser kommer i fuldstændig afhængighed af erhvervslivets interesser, må disse kulturelle forbindelser udfolde sit internationale liv ud fra sine egne forudsætninger. Det skal ikke benægtes at erhvervslivets forbindelser kan være grundlaget for et åndeligt kulturelt samkvem. Men desuden må det enerkendes at et kulturelt samkvem som er fremkommet på denne måde først kan blive frugtbart når det foruden det knyttes mellemfolkelige forbindelser som udelukkende kommer ud fra åndslivets egne behov. I det enkelte folk gør åndslivet hos de enkelte personligheder sig fri fra erhvervslivets grundlag. Det antar former som ikke har noget at gøre med de former erhvervslivet har. Disse former må kunne knytte forbindelser med de tilsvarende former hos andre folk. det lader sig ikke nekte, at på det nuværende tidspunkt i menneskehedsudviklingen står de enkelte folks egoistiske trang til at afgrænse sig indenfor sin nationale egenart i modstrid med en international udformning af det åndelig-kulturelle livsområde. Folkene stræber efter at lave statsdannelser hivs grænser faller sammen med de nationale. Og denne stræben udvider sig til en stræben efter også at gøre den lukkede nationalstat til et sluttet område for erhvervslivet.
[802/05]	I fremtiden vil den tendens som vi har karakteriseret konne modarbejde nationalegoismen. Og hvis der ikke skal opstå kkonflikter som aldrig vil tage en ende ud fra den omtalte modsætning, må der uafhængig af erhvervslivets forhold komme internationale forbindelser i stand ud fra de åndelige kulturinteresser, som udfolder sig i de nationale egenarter, og deres forvaltning. Dette vil ikke være mulig på anden måde end at de områder hvor et fælles åndsliv råder sætter sig grænser som er forholdsvis uafhængig af de grænser som giver sig af erhvervslivets forudsætninger.
[802/06]	Et nærliggende spørgsmål er nu hvordan åndslivet skal kunne få sit underhold fra erhvervslivet hvis forvaltningsgrænserne for de to områder ikke falder sammen. Svaret giver sig selv når man overvejer at et åndsliv med selvstændig forvaltning optræder som en egen erhvervskorporation når det står overfor det selvstændige erhvervsliv. Denne åndslivets erhvervskorporation kan imidlertid, når det gælder dets økonomiske grundlag, slutte forbindelser med erhvervslivets forvaltninger indenfor erhvervslivets område, uanset hvilke større erhvervsområder disse forvaltninger måtte tilhøre. Den som forestiller sig som praktisk mulig bare det som han hidtil har set, vil anse det som her sættes frem som grå teori. Og han vil tro at en ordning af disse forhold vil måtte strande på det kompliserede ved dem. Om forholdene er kompliserede eller ikke vil udelukkende afhænge af dygtigheden hos de personer som kommer til at have at gøre med ordningen af dem. men ingen burde modsætte sig sådanne forholdsregler som i vor tid kræves ud fra tidens nødvendighed, bare fordi han viger tilbage for en sådan formentlig kompliserethed (Jfr. med udredninger i min bog: "Det sociale spørgsmåls kernepunkter").
[802/07]	Menneskehedens internationale liv stræber efter at udforme de åndelig-kulturelle forbindelser mellem folkene, og desuden de enkelte jordområders erhvervslivsforbindelser, udafhængig af hverandre. Denne nødvendighed i tiden tager ideen om de tre selvstændige led i den sociale organisme hensyn til. I den sociale organisme som praktiserer denne ide danner retslivet, på demokratisk grundlag, bindeleddet mellem erhvervslivet, som opretter internationale forbindelser ud fra sine behov, og åndslivet som gør det ud fra sine impulser.
[802/08]	Selv om man ud fra de tankevaner som man har hensiver sig til ud fra de tidligere statsforhold aldrig så meget hænger ved den tro, at en forandring af disse forhold er "praktisk ugennemførli", vil den historiske udvikling skride ødelæggende hen over alt af forholdsregler som opretholdes eller fremstår på nyt ud fra gamle tankevaner. Overfor de livsfornødenheder som gør sig gældende i menneskeheden i vor tid blir en videre sammensmeltning af åndsliv og næringsliv en umulighed. Verdenskrigens katastrofe har gjordt denne umulighed åbenbar. Den beror på at konflikter på det økonomiske og det kulturelle område opstod i form af modsætninger mellem statsområder og derfor måtte få konsekvenser som ikke ville være mulig hvis bare åndsliv stod overfor åndsliv og næringsinteresse overfor næringsinteresse.
[802/09]	At det er mulig at gå til en gennemføring af ideen om de tre systemer i den sociale organisme indenfor et enkelt statsområde uden at komme i konflikt med det internationale liv, også hvis dette område er alene om at gennemføre det, kan vises på følgende måde:
[802/10]	Et erhvervsområde som indenfor rammen af en stat ville udforme sig som et stort samvirkelag, ville ikke kunne opretholde fordelagtige forbindelser med et udland som fortsat drev sit erhvervsliv kapitalistisk. Indretninger som ligner de statslige og som er uderlagt centralforvaltninger for erhvervslivet, fratager bedriftsledelsen muligheden for at levere udlandet produkter som svare til dets krav. Selvom også en vidtgående selvstændighed blev tilstået bedriftslederen når det galt om at modtage bestillinger, ville han når det galt om at anskaffe råstofferne måtte henvende sig til de kooperative forvaltningsinstanser. I praksis ville en sådan indeklemthed mellem udlandets krav og den indre forvaltnings forretnignsførelse skabe umulige forhold. Indførelsen ville stå overfor de samme vanskeligheder som udførelsen. Den som vil bevise at det ikke er muligt for et landområde som vil drive erhvervslivet efter abstrakte socialistiske grundsætninger at have et fordelagtigt økonomisk samkvem med det kapitalistiske udland, kan bare henvise til disse ting, og alle som fordomsfrit betragter tingene vil måtte give ham ret.
[802/11]	Ideen om tregreningen i den sociale organisme rammes ikke af sådanne indvendinger. Den tvinger ikke en statslignende organisationsplan ind på de forbindelser som er givet af erhvervslivets egne interesser. Det er i samklang med disse interesser at forvaltninger af lige orienterede erhvervsgrene slutter sig sammen i associationer, og at sådanne associationer igen slutter sig til andre, som sørger for at deres produkter finder den udbredelse som svarer til forbugerbehovene i erhvervsområdet. En bedriftsledelse som arbejder for eksport vil kunne handle ud fra et fuldstændigt frit initiativ i sit samkvem med udlandet. Den vil også være i stand til på det indenlandske marked at indgå sådanne forbindelser med andre associationer som er de mest fordelagtige når det gælder levering af råstoffer o. l. Noget lignende vil gælde en importbedrift. Afgørende for denne udformning af erhvervslivets kredsløb er det at det i samkvemmet med udlandet ikke fremstilles eller importeres produkter hvis produktionsomkostninger eller indkøbspris virker skadelig på leveforholdene til den arbejdende befolkning på det indenlandske marked. Arbejderne som arbejder for udlandet vil som vederlag for sine produkter måtte få så meget som han trænger til for sit liv underhold. Og produktet som skaffes fra udlandet må i almindelighed kunne købes til priser som gør det muligt for den indenlandske arbejder som har brug for dem at skaffe sig dem. Nu kan det imidlertid ud fra forskellen mellem erhvervslivets forhold i indland og udland blive for høje priser for visse produkter som amn må anskaffe fra udlandet. Man vil når man ser nøjere efter, se at i de tanker som ligger til grund for ideen om tregreningen af den sociale organisme er der taget hensyn til sådanne kendsgerninger. Jeg henviser her til min bog "det sociale spørgsmåls kernepunkter", til det som der er sagt med hensyn til et forhold i erhvervslivet som ligner det som er omtalt her. "Ligeledes vil en forvaltning som blot har at gøre med erhvervslivets kredsløb kunne føre til udjævninger som f.eks. giver sig nødvendigvis af dette kredsløb. Skulle f.eks. en bedrift ikke være i stand til at betale sine lånegivere renter af deres sparepenge, så vil - hvis bedriften anses for nødvendig - det manglende kunne skydes til fra andre bedrifter i næringslivet efter fri overenskomst med alle de personer som har del i disse". Således vil også en for høj pris for et udenlandsk produkt kunne udlignes ved tilskud fra bedrifter som i forhold til behovene hos deres ansatte er i stand til at levere et overskydende overskud.
[802/12]	Den som streber efter at komme frem til tanker om de ledende retningslinjer i erhvervslivet vil netop når disse tanker skal være praktiske, ikke kunne give anvisninger for alle detaljer. For der findes umådelig mange enkeltheder på erhvervslivets område. Men han vil måtte forme tankerne sådan at enhver som på en saglig måde anvender dem på et enkelt tilfælde kan komme praktisk til rette med det. Ud fra de forslag som er givet i min bog "det sociale spørgsmåls kernepunkter" vil man synes at denne "løsning" vil forme sig desto bedre, jo sagligere man går frem. Specielt vil man synes at den struktur som er foreslået for en økonomisk korporation som hører til de tre led i den sociale organisme tillader et uhemmet økonomisk samkvem med udlandet, selv om dette udland ikke har gennemført en sådan ordning.
[802/13]	Man vil ikke kunne påstå at dette samkvem vil vise sig umuligt når man indser at selvforvaltningen af erhvervslivets kredsløb må være et resultat af et erhvervsliv som streber efter at blive en enhed over hele jorden. Det er jo sådan at hele jordens erhvervsliv, som er tvunget ind i ensrettede statsformer, streber efter at overvinde disse statsformer. Et område af erhvervslivet som først imødekommer denne streben kan vel umulig lide skade i forhold til andre områder som sætter sig imod erhvervslivets almindelige udvikling. Det som vil vise sig vil snarere være følgende. Med de tregreningen vil udbyttet af udenrigshandlen kunne komme leveforholdene hos hele befolkningen til gode. I det kapitalistiske samfund vil det komme nogle få til gode. Selve handelsbalancen vil ikke blive uheldig påvirket ved at den fordeler sig anderledes blandt befolkningskredsene i et område hvor ideen om tregreningen er gennemført end i et hvor den ikke er det.
[802/14]	Man ser at med de tre systemer er det ikke fremsat en verdensfremmede utopi, men en sum af praktiske impulser som man kan begynne at realisere på ethvert område i livet. Dette skiller denne "ide" fra alle abstrakte "krav" hos de forskellige socialistiske partier. Disse krav leder efter syndebukke for alt det som er utålelig i det sociale liv. Og de siger når de har fundet sådanne syndebukke, at de skal fjernes. Ideen om de tre systemer taler om det som må blive til ud fra det bestående dersom disse utålelige forhold skal forsvinde. Den vil bygge op, i modsætning til andre ideer, som rigtignok kan kritisere og som kan rive ned, men som ikke giver nogen henvisning til hvordan man skal opbygge. Særlig tydelig viser dette sig for den som tænker fordomsfrit når han tænker på hvordan et statsområde ville blive drevet med hensyn til det økonomiske samkvem med udlandet, når dette statsområde bare ville forme sig efter sådanne udelukkende nedbrydende principper. Oveni nedbrydningstendenserne i det indre, ville også de misforhold overfor udlandet komme, som undergraver livet.
[802/15]	Det kan vel heller ikke være tvivl om at erhvervslivets forhold hos en social organisme med dets tre systemer måtte virke som et forbillede på udlandet. Alle som er interesseret i en social retfærdig fordeling af varene, vil indenfor sit eget land strebe efter en sådan ordning når de ser hvor formålstjenlig den er hos andre. Og i og med at ideen om tregreningen udbredes, vil det som erhvervslivet i vor tid ud fra sine egne tendenser streber efter, mere og mere opnåes. At det endnu i mange af jordens områder er mægtige statsinteresser som er ugunstig stemt mod disse tendenser, behøver ikke afholde menneskene indenfor et økonomisk område fra at sætte denne ide ud i livet, når de har forståelse for den. Det som her er sagt viser at det ikke kan vokse internationale vanskeligheder i erhvervslivet frem på grund af dem.