contact   search   download   impressum

Hvad er tregrening?

tregrening vil give en konstitutionel udformning af samfundet og en præcis indordning af samfundsfænomen, uden at fabrikere partiprogrammer. Den konkrete politik bliver holdt åben: Den skal blive løst på ny i hvert eneste af verdenshistoriens øjeblikke. Deri adskiller tregreningsbevægelsen sig fra partipolitik. En sund samfundsordning forudsætter en differentiering af samfundet i områderne åndsliv (kultur og uddannelse), erhvervsliv og retsliv.

Samfundsområderne udvikler sig autonom, og kan derved virke positivt og organisk på hinanden. Således skal retslivet/staten ikke gribe ind i åndslivets autonomi og f.eks. drive uddannelsespolitik. Kun når områderne er autonome og ublandet, kan de udfolde sig efter deres egen lovmæssighed og stræbe efter deres idealer: Frihed i åndslivet, lighed i retslivet og broderskab i erhvervslivet. Først med differentieringen bliver menneskehedens idealer livlig: blandet ophæver de sig gensidigt, og en anden relation vil virke ødelæggende: Lighed i åndsliv dræber alt innovation, frihed overfor retslivets love ophæver lovene. Det frie åndsliv, som frit virkende kunst eller uddannelsesvæsen opbygger de evner, som menneskeheden har brug for til deres ideelle og materielle tilværelse og udvikling. Evner kan kun udvikle sig ud fra en fri ånd. Alt, hvad der hænger sammen med evner, høre til i åndslivets område: Virksomhedsledere med reelle, og ikke blot på økonomisk magt baseret evner til at føre en virksomhed, høre ligeså vel som lærer til åndslivet. Desuden er alle former for kapital- og kreditvæsen i sidste ende et spørgsmål om evner til at skabe en virksomhedsproces udfra menneskehedens formue, og er åndslivets opgave. Derfor skal kapitalen kontrolleres af åndslivet og blive overladt dygtige virksomhedsledere kvit og frit ind til deres pensionering eller død, hvorefter det kommer til den ny dygtig virksomhedsleder gennem stiftelse, for kapital kan ikke være arvelig, efter som det er bundet til evner. Ligeledes er dommen over et andet menneske en evne, som kun det frie åndslivs personligheder kan have. Af den grund skal jurisdiktionen udskilles fra retsstaten. Den anklagede skal kunne vælge sig den dommer, som han mener er den dygtigste og indsigtsfulde. Det garantere kvalitet i justitsvæsnet, i stedet for en virkelighedsfjern jurisprudens. Tankerne er frie, og derfor er copyright en anmasselse og er selv åndeligt tyveri. Mennesket skal være åndeligt frit og derfor skal enhver tvunget gruppetilhørelse med en dermed impliceret gruppedetermineret sproglig og værdimæssig binding afvises. Et frit åndsliv skal som samfundsled være autonom og for åndslivet skal et frit og tolerant samarbejde gøres muligt gennem korporationer Erhvervslivet bliver dannet af vareproduktion, varecirkulation og varekonsum. Gennem dem bliver de menneskelige behov tilfredsstillet. Behovene bliver undersøgt gennem associationerne og finder i associationerne et marked og en prisregulering som er tilpasset behovene. Valutaen høre også til erhvervslivet. Uden produktionsmidler er der intet at bytte. Pengene skal opstå der hvor produktionsmidlerne kommer til udfoldelse - det vil sige decentralt, i hver enkel virksomhed - og også forsvinde, hvis denne ikke længere producere. Kun en sådan "aldrende" valuta, hvor penge mister sin værdi med tiden, kan forhindre inflation. I statsligt retsliv, er alle lige for loven, og deri står alle hinanden over for hinanden som lige. I den gør sig alt det demokratisk gældende, som afhænger af en hver myndigt menneskes følelse og dom.

Men statslivet er ikke en overbygning over civilsamfundet, men blot et led ved siden af åndslivet og erhvervslivet. Med statens demokratisering burde alt overstatens formynderskab forlængst have veget et samfund med autonome samfundssfære såsom et åndsliv og erhvervsliv. Det er der dog langt fra, og derfor består den mest vigtige opgave i at mane statens institutionaliserede voldsmonopol i jorden for at afværge den kulturelle og økonomiske reglementerings diktatur. Derfor satser tregreningen ikke på den politiske magt for at ændre samfundets forhold, men derimod på menneskets frit vundet indsigt og vores globaliserede verdens økonomiske og økologiske nødvendigheder.