Skandinavisk Institut for social tregrening Deutsch

 

DeutschEnglishDutchSkandinaviskFrançaisItalianoEspañolPortuguês (Brasileiro)Russisch
 
 contact  search  download  impressum 

Globalisering

To definitioner

Ordret globalisering har en doppel betydning. Det drejer sig på den ene side om at overvinde den nationale økonomi gennem verdensøkonomien. Det betyder dog snare en overvindelse af den svage økonomi gennem de stærke nationaløkonomier. På den anden side betyder globalisering også økonomiseringen af verdenen - verdenen som vare.

Aktuelle situation

Temmelig uventet lykkedes det i slutningen af 90´erne en bred protestbevægelse af torpedere en WTO-møde. Derefter er der hele tiden tale om disse globaliseringsmodstander, som ønsker at rette offentlighedens opmærksomhed på de internationale økonomimøder, hvilket også i stigende grad lykkes for dem. Medierne er naturligvis - som altid - vild med gadekampe. Men de lader også ved lejlighed - på trods af deres afhængighed af store økonomikoncerner - indfaldsrige demonstranter komme til lyd. Det bliver dog sjældent klart, at det ikke i så høj grad er verdensøkonomien i sig selv, men derimod industrilandenes økonomiske overmagt og prioritering af økonomi som bliver kritiseret.

Globalisering og social tregrening

Meningen med en verdensøkonomi er den derved muliggjorte gensidige hjælp. Men for at stærkere økonomier ikke vinder overhånd, skal det være muligt at danne beskyttelsesmekanismer, f.eks. for udviklingslande. Men dette er ingen statslig opgave, men derimod en opgave for verdensøkonomien selv, som ikke skal forveksles med frihandel, som det nu om dage ofte bliver gjort. Den må forme sig gennem sig selv, istedet for at overlade priserne til markets egen tilfældighed.

Blandt globaliseringsmodstanderne er ideen om en beskatning af devisetransfers til fordel for udviklingslande (Tobin-skat) meget populær. En temmelig ufrugtbar tilgangsvinkel, som forhåbentlig snart bliver opgivet til fordel for andre alternativer.

Det vil være mere nyttigt f.eks. at engagere sig for en ren - naturligvis trinvis - forbrugsskat. Skatte ville dermed ikke mere have nogen direkte indflydelse på eksportpriserne. Kun de egne og de importerede vare vil blive beskattet. Det vil således ikke længere have nogen nytte at afvikle velfærdsstaten, for at stå bedre i den internationale konkurrencekamp. Indkomstskatten gør staten - især i udviklingslande - til en billigvare. Udfra forbrugskatten kan der selvfølgelig ikke lade sig lave et et-punkt-program. Kun den rigtige retning er vigtig og det er i den sammenhæng: Staten er ingen vare.

Men globaliseringen som økonomiseringen af verdenen truer ikke blot staten, men derimod også åndslivet. Åndslivet skal også bringes på markedet. I særdeleshed uddannelses og sundhedsvæsenet skal i de næste år blive liberaliseret. Det vil betyde et doppelt formynderi for disse, nemlig ikke blot et statsligt som hidtil, men også en økonomisk lænkning. I dette spørgsmål må enhver globaliseringsmodstander også være en statsmodstander. Ånden er ingen paragraf.