|
|
|
Jerusalem som international hovedstad
24.09.2000 - Rasmus Bjerregaard
Den israelske ministerpræsident Ehud Barak og den palæstinensiske præsident Jassir Arafat mødes i denne uge til et topmøde om mellemøstens-fredsproces, for at videreføre forhandlingerne i Camp Davi. At de begge to søger en kompletløsning er tydelig. Jassir Arafats rådgiver Nabil Abu Rudeineh, afviste i avisen "Jerusalem Post" den 24.9 en deloverenskomst uden løsning af striden om Jerusalem. "Vi har forklaret amerikanerne, at vi søger en ende på konflikten mellem os og israelerne. Vi har derfor brug for en løsning, som er akseptabel for flertallet af palæstinenserne. Ellers vil tingene her eksplodere", sagde Rudeineh. Ehud Barak erklærede at han er imod en foreløbig overenskomt, hvor Israel overdrager yderligere territorier og andre sager og rettigheder til palæstinenserne "uden at få noget håndgibeligt som modydelse". Arafat må ikke få lov til "at undgå den svære afgørelse, som vi alle venter på". Derfor er det afgørende, at udnytte alle chancer for en overenskomt, som "løser alle, eller de fleste stridspunkter", sagde ministerpræsidenten. Efterhånden er der også fundet et løsningsudgangspunkt, for at ophæve striden. Forslaget fra israelske eller amerikanske kredse foreslår at overdrage kontrollen med tempelbjerget i Jerusalem til de faste medlemmer af UN-sikkerhedsrådet. Den israelske avis "Haaretz" berettede den 22.9 at Ehud Barak har opfordret den franske statschef Jacques Chirac til at hjælpe til med at komme frem til et gennembrud. Frankrig har en vigtig rolle som fast medlem af sikkerhedsrådet og er fortiden EU-rådspræsident. I en telefonsamtale forklarede Barak den franske præsident, at han er modstander af en palæstinensisk eller muslimsk kontrol over tempelbjerget. For en UN-kontrol over det for jøder og muslimer hellige sted, engagere sig ifølge avisen udover Chirac blandt andet USA, Egypten og UN-Generalsekretæren Kofi Annan. I en første kommentar afviste palæstinenserne dog dette forslag. De har forslået, at stedet hvor der står to af de vigtigste muslimske moskeer, skal stilles under "muslimsk suverænitet", hvilket bliver afvist af Israel. For jøderne er bjerget, nedenfor hvilket resterne af deres anno 70 e.Kr. ødelagte Tempel ligger, foruden klagemuren, deres vigtigste helligdom. Den israelske udenrigsminister Ben-Ami er dog rejst til Kairo den 24.9 til samtale med den egyptiske præsident Husni Mubarak og udenrigsminister Amre Mussa. Bagefter vil han opsøge Jordaniens konge Abdullah II. Ben-Ami vil sondere hvorledes den arabiske verden forholder sig til det seneste kompromisforlag, at stille Tempelbjerget under UN-Kontrol.
Det lader til at der endeligt er fundet den rigtige fremgangsmåde for at finde frem til en fred i vestbreden, ved en internationalisering af det omstidte Jerusalem. Det er dog en skam, at det her kun drejer sig om et par murbrokker; om Tempelbjerget. Siden Camp David har viljen til at dele det gamle Jerusalem åbenbart indstillet sig. Det vil dog være tragisk, hvis en ny bymur skal blive opført tværs igennem byen. Jerusalem er en samlet organisme, som ikke bør deles og Jerusalem er den internationale by par exellence. 5 verdensreligioner (Jødedom, orthodoxe, katolsk og protestantisk kristendom og Islam), og et utal af frie religionssamfund har i Jerusalem deres åndelige hjemstavn, og Jerusalem byder foruden repræsentanter fra næsten hele verdenen 4 folkeslag plads: Kristne og muslimske Araber, orthodoxe Armenier og Jøder. Derfor burde ihvertfald hele det gamle Jerusalem (indenfor bymuren), udfra kristlige synspunkter også Oliebjerget, og udfra pragmatiske grunde også det umiddelbare opland med de jødiske beboelser og det "hebraiske Universitet" blive integreret i den internationale zone. Jerusalem skal være antitesen til "clash of civilizations". Måden at "internationalisere" på er foruden det alt for lille område, et problem i sig selv. Der bliver talt om en kontrol. Dermed bliver det folkeretslige problem ignoreret. Men netop løsningen af alle suverænitetsspørgsmål er for øjeblikket ledestjernen. Det skal i Jerusalemspørgsmålet ikke dreje sig om en "midlertidig bevogtning" af livløse sten gennem UN-soldater, men derimod om en samfundsudformning for Jerusalems befolkning. Forslaget er måske også derfor ikke akseptabel for Palæstinenserne, fordi der her er tale om direkte kontrol gennem sikkerhedsrådets lande (og kun indirekte gennem UN). Det er en trojansk hest, fordi USA og dermed også indirekte Israel, kan få kontrollen over tempelbjerget.